WordPress-sikkerhed

Hacket? Eller vil du undgå det?

Hjemmesider og webshops bliver angrebet hver dag, oftest gennem et plugin, ingen har fået opdateret. Vi rydder op, når det er gået galt, og passer på din side hver nat, så det ikke sker igen.

Ring til os: 31 61 00 51
Sådan bliver sider hacket

Det er sjældent din side, de er ude efter.

Et plugin, der ikke er opdateret

Når et sikkerhedshul bliver kendt, går automatiske programmer på jagt efter alle sider med det plugin. Det tager timer, ikke uger.

Et hul uden rettelse

Nogle gange findes der ingen ny version endnu. Så hjælper det ikke at trykke opdatér, og hullet står åbent, til nogen lukker det.

Lækkede adgangskoder og nøgler

En gammel admin-adgang eller en nøgle til et plugins fjernstyring kan være nok. Så kommer man ind ad hoveddøren.

Skjult skadelig kode

Bagdøre, falske plugins og kode, der stjæler kortoplysninger ved checkout. Den slags er bygget til ikke at blive set, og siden ser normal ud imens.

1.326

opdateringer af plugins, temaer og WordPress de sidste 30 dage

111

sikkerhedshuller lukket på samme tid

Samme nat

lukkes et kendt hul, når der findes en rettelse

Når det er gået galt

Sådan rydder vi op efter et hack.

Har du opdaget mærkelige administratorer, spam på siden, en advarsel fra Google, eller har din hostingudbyder lukket kontoen? Så gør vi sådan her. Det gælder også, når siden ikke ligger hos os.

  1. 1

    Vi sikrer det, der er

    Vi tager en kopi af siden, som den er, før vi rører noget. Så kan vi se præcis, hvad der er sket, og intet går tabt.

  2. 2

    Vi finder vejen ind

    Vi læser logs og trafik og finder ud af, hvordan og hvornår de kom ind. Ellers kommer de bare igen ad samme vej.

  3. 3

    Vi fjerner alt, der er plantet

    Bagdøre, falske plugins, kode i tema og database og skjulte administratorer. Alle bliver logget ud, og adgangskoder og sikkerhedsnøgler skiftes.

  4. 4

    Vi lukker hullet

    Hullet, de kom ind ad, bliver lukket, og siden bliver opdateret. Har kunders data været i fare, hjælper vi dig med at vurdere, hvad du skal gøre.

Så det ikke sker igen

Hver nat går vi alle vores sider efter.

01

Scanning og kontrol

Siden scannes for kendte sikkerhedshuller, skadelig kode og filer, nogen har pillet ved. Vi tjekker også certifikater, og at siden svarer.

02

Opdatering samme nat

Findes der en rettelse til et kendt hul, bliver den lagt på samme nat. Vi tager backup først og tjekker siden bagefter.

03

Vi lapper selv

Findes der ingen rettelse endnu, lukker vi hullet i koden selv, til leverandøren er klar. Det gjorde vi 19 gange de sidste 30 dage.

04

Ét fund beskytter alle

Finder vi et hul på én side, lukker vi det på alle de sider, vi passer, der har samme plugin. Også før scanneren har set det dér.

Vi rydder også op i det, der ikke burde ligge på siden: gamle backup-filer med databasens adgangskode, glemte flytteplugins og filer, der lader som om de er billeder.

Fra de sidste måneder

Det har vi fanget.

Webshop

En bagdør ved checkout

En webshop mistede en leveringsmulighed. Bag fejlen sad et plantet plugin, lagt ind med en lækket nøgle. Samme dag var det fjernet, alle logget ud og indgangen lukket, og vi havde tjekket alle vores andre sider for det samme.

13 sider

Et kritisk hul lukket på én nat

Et udbredt page builder-plugin fik et alvorligt sikkerhedshul. Natten efter, at det blev kendt, var det lukket på 13 sider.

Betalingsmodul

Et hul uden rettelse

Et betalingsmodul på en webshop havde et hul, som leverandøren ikke havde rettet. Vi lappede det selv og holdt øje, til den rigtige rettelse kom.

Ærligt talt

Ingen kan love 100 % sikkerhed.

Det kan vi heller ikke. En lækket adgangskode går uden om selv den bedste opdatering. Men de fleste hack sker gennem huller, der allerede er kendt og kunne have været lukket. Dem lukker vi, hver nat.

Og går det galt alligevel, er der nogen, der opdager det, kender din side og ved, hvad der skal gøres.

  • Gennemgang af alle vores sider hver eneste nat
  • Sikkerhedsopdateringer samme nat, når der findes en rettelse
  • Egne lapper, når leverandøren ikke er klar
  • Log over alt, vi gør på din side
  • Direkte kontakt til dem, der passer din side

Er din side hacket, eller vil du have den tjekket?

Skriv eller ring på 31 61 00 51. Vi kigger på det og siger ærligt, hvad der skal til. Også hvis din side ligger et andet sted end hos os.

Kontakt os